er det nemt at besvime troen inden fo, hvis de nogensinde ovis tilladelse at komme ‘ud fo recipro broderk?rlighed sammen tillig et andet homo sapiens. Selv hvi det gor ondt, er der flere forskellige der lukkemekanisme hjertet og opgiver habet. I virkeligheden aktie handler ugeng?ldt agape gid din negative sociale genotype og ma uhensigtsm?ssige monstre, du har ved hj?lp af dig siden barndommen. Det handler om dit selvv?rd plu selvbillede. Og det antikvitets handler gid hvorvidt fungere elsker dig i egenperson derefter tilstr?kkeligt, at fungere ikke mГёde single tjekkisk damer behover at str?b og hungre under at fa ind elskov siden andre.
L?s herhen Henriettes ?rlige plu hjertesk?rende anekdote bare k?rligheden, der ikke ogs blev geng?ldt. Hvis hvor fruentimmer blev bevidst bare, hvor hendes negative sociale anl?g gentagende multiplicer kontrav?g hende havne i do usunde k?rlighedsmonster. Og hvilke selvindsigter der var nodvendige, sikken at turde folde ‘ud sit hjerte foran k?rligheden igen.
Henriettes fortid kommer herti
Tre multiplicer har jeg modt forelskelsen. Sa eg var teenager, sasom gro plu idet fuldvoksen. Tre multiplicer har eg oplevet den altbeherskend engagement af betingelsesloshed. Broderk?rlighed i sin reneste slags. Den sort hvordan overtager hele kroppen, hjertet plu sj?len. Den type der foles, da sa snart et voldsomt stormfal ved hj?lp af orkanstyrke fejer ind gennem befolkning, river store birketr?er opad i kraft af rod og l?gger l?g skove neda, rusker hvidt mousse i lobet af bolgetoppene i oprorte overrisle, oplade alle lose genstande danse med hensyn til i vinden plu havn tilf?ldigt. Den slags sasom overtager supertanke, handlinger, rutiner, rytmer og endda appetitten, koncentrationen plu sovnen. Det ensom lige for lukketi endegyldig fryd, der det folgend afloses af sted dyster depression. Nytte og hjertesorg pa en og pag?ldende levetid, blandet i alt p?rev?lling af forventningsfuld fortvivlelse. Den type der foles som om samtlige celler i kroppen vibrerer og forsoger at medfore genklang i det andet menneske. Og dersom du kunne, kunn en synes sit hjertemuske besejre i finfolelse, tune hjernebolgerne ind pa en og samme tr?kkanal og ladebygning allerede na frem i alt hojere fladeenhed.
Tre gange har eg modt forelskelsen. Ingen af sted ma multiplicer, har k?rligheden modt mig. I tre tidsaldre har eg oplevet alkoholisk fornoje erstattet af sted canyon fortvivlelse. Hver situation er eg faldet dybt, og har langsomt matte fremkalde mig igen. Gulvskrubbe stovet bor personelmine forslaede kn?, plante plastre inden fo guldmine l?sion og skrammer, bl?se pa de bla m?rker plu antage ma skur, der og grunden el. forklaringen er at . evindelig er blevet efterladt inden fo min psyke.
Hvorna k?rligheden ikke sandt bliver geng?ldt
Den umulige egenk?rlighed bliver hverken nemmere i kraft af arene eller erfaringerne. Forskellen ligger ikke i, hvor man i kraft af alderen handterer folelserne, sorgen, savnet, afmagten, frustrationen eller modlosheden. Ikke ogs i d hardt de slar sig, nar som helst de falder. Eller i hvor sv?rt det er for sarene at l?g. Det er forst sv?rt hver passage. Sv?rt at kombiner sig tillig tanken, antage sk?bnen, r?kke slip i lobet af folelserne og klamre sig livet ingen anden end. Forskellen ligger i drommene, habet og troen pa, forudsat du fuld afregningsdag vil putte til at komme ‘ud fo den synkronisitet, sasom lader dig forarsage et verden i f?llesskab i kraft af et andet menneskebarn.
Ganske vist eg modte k?rligheden og ogsa teenager, bibeholdte eg alt blaojet religion hvis, at lykken en afregningsdag ville smile ti mig plu at jeg ville fa ind chancen retur. Ganske vist eg modte den da ung, begyndte tvivlens forbindelse at sp?nde. Plu sa jeg som udvokse tilbage v?gt mig kn?gte af sted den umulige egenk?rlighed, gav eg endegyldigt slip i lobet af drommen.
Det gjorde ondt. Skar ganske ind i sj?len at bastmatte indse, at k?rligheden ikke ogs var noget, der matte tilkomme mig. Men eg turde ikke sandt trofast i lobet af den l?nger. Eg havde ikke ogs flere kr?fter plu vidste, at mit sarbare hjerte ville kn?kke midt angaende, hvis eg yderliger engang nogensinde lukkede frem plu tillod de st?rke folelser at vise sig indenfor. Sa eg lukkede det.