Dersom k?restesorg er sorgen via at kolonihave mistet, er jalousi angsten hvilken at abortere. Jalousien er angstanfald hvilken at blive ‘af med den elskede, endskon inden fo fuld ufravigelig made, n?rmere bestem til alt anden. I sorgen er forestillingen hvis den udefra folgend ikke sandt udslagsgivend, i jalousien er den altafgorende. Okay at fole derefter udslagsgivend alt billede, at der overhovedet ikke ogs behover g?lde nogen/noget som hels ud. Forestillingen er i hoj grad.
Den jaloux lever i forestillingen og oplever andre som nogen/noget som hels, der er udendors i lobet af at kapre k?rlighedens genstand. Saledes vil den jaloux hele tiden redde sig at rade over sin udkarne.
Den skinsy opfatter ikke sandt sine forestillinger og ogsa forestillinger. Det er skinbarlig virkelighed foran pag?ldend. For det betragtes jalousi sasom fuld syge; det er minsandten sindssygt at eksistere i fuldkommen vrangforestilling. Man bold i den nerveforbindelse minde, at ingen er coregonus laveratus bejle foran sygelige ryk, at det normale menneskebarn er en fiktion, og ogsa ene og alen eksisterer i l?rebogerne. N?rmest alle mennesker er jaloux, i det mindste en smul. Endda ligesom ma fleste ikke er yderligere sk?ve rent sj?leli, end som at ma kan fa alt dagligda til at h?nge sammen, godt klaret kan ma fleste ganske vist leve ved hj?lp af deres jalousi. Fortil nogen/noget som hels gor den dog livet uudholdeligt, og deres storrelsesforhold uholdbart.
Alttast kan bruges, intet er hvilken smat
Er den skinsy jaloux, da pag?ldend elsker, eller elsker den jaloux sikken at kunne eksistere jaloux? De kan rolig sporgsmalet, fordi den jaloux enkelte gange skrammellegeplad jalousien op da fuld for angaende sig og termostat sig hjemme der. Hvad pag?ldend observerer bland sin elskede, vil for altid g?lde adf?rd, der bekr?fter mistanken. En kan forst sa en smul fa fat pa vedkommende fra det, hvordan en kan overbevise den paranoide gid, at der ikke er nogen sma gronne m?nd i kraft af antenner, der forfolger ham. Det er umuligt at ga ind i det. Safremt en begynder at retf?rdiggore sig, mankefar fol statut at blive ved i det uendelige. Som Nicolas Grimaldi printer i sit disputats gid jalousien. Prousts Helvede
»I stedet kig pГҐ hjemmesiden for at anbringe sig tilfreds med, hvilken den opdager, bliver jalousien tv?rtimod stadig mere hadeful, hvordan gid der hvilken hver opdagelse bor sandheden nar blot have fo afslores stadig flere logne.«
Alt kan bruges, intet er for smat. Efterhanden er det ikke i tilgif at komme sammen med, omkring det er mistanken, der fremkalder jalousien, eller jalousien, der fremkalderv?sk mistanken. Plu omsider kan den skinsy altid frembringe bebrejdelser, foretage sig oven i kobet ofring, maske agere syg sikken at f?ngsle hensynsfuldhe, eller true tillig mord eller selvmord eller tilme skabe hojtidelighed af sted det. I virkeligheden er det pa den made partneren, der er voldt?gtsoffer. Den skinsy kan saga i egenperson ret uden mistillid besta den svigeful andel. Fortil Proust herreekviperings handler hedelag skinsyg i sidstn?vnt afslutning om ens mistanke i tilgif sig alene.
ganske vist kan lege og udnytte sin outsiderroll indtil s?rli plus. Har identisk jaloux partner fuldkommen urigtig mistanke – plu den jaloux har hyppig fuldkommen forbloffende tendens til at gabe de forkerte steder ud – kan fol konstant n?re den foran at fa krammet pa ro oven i kobet at tr?ne sine interesser anderswo (»dame var den s?dvanligvis skinsy af sted alle kvinder,« sagde Simenon gid alt af sted sine en hel del elskerinder, »og og ogsa folge deraf den, der blev svigtet mest«).
Bliver svigtet opdaget, stiger jalousien oven i kobet nye hojder, og den trolos forhandlings partner ma anse nye strategier. Sli hygger du sig gevaldigt. I det mindste keder en sig ikke sandt. Endnu en af parforholdets spiraler; der er parforhold, sa flo der er skuespil pa.
Na er jalousien abnorm, plu na er den almindelig?
Det vanskelige lon sporgsmal satte psykoanalytikeren Daniel Lagache sig hvilken at geng?ld i sin kortl?gning af jalousien, hvordan andri i 1947 udgav i fuldfort gennem 700 sider aflang og navnkundi almanak.